De 4 Årstider er et non profit projekt, derfor er sponsorer vigtige for os. Vi gør det 100% frivilligt, og alle donationer går direkte til deltagerne og driften af udfordringen.

Et af elementerne i udfordringen er præmierne. Vi har ingen vindere eller tabere, fordi vi kan ikke alle ligge på de 3 første pladser. Derfor trækkes der altid lod blandt alle, som har opnået et bestemt antal km. For at opmuntre så mange som muligt til at komme ud i naturen og motionere, har vi bl.a. kvartals præmier. Hvert kvartal skal deltagerne tilbagelægge et bestemt antal km for at komme med i lodtrækningen. Delmålene er således opbygget, at man skal motionere løbende hele året.

Vi er deltagere fra hele Danmark, og det er meget vigtigt for os bag, at alle føler og oplever, de er en del af vores fællesskab uanset om, deltageren bor i Gedser eller Skagen.

Det betyder, at vi har udgifter til f.eks. forsendelse af præmier, bluser og medaljer i forbindelse med De 4 Årstider Løbet.

Vi arrangerer ca. 8 fællesture rundt i Danmark. I 2019 har vi bl.a. været i Nord- og Sønderjylland, København, Fyn, Lolland og Falster. Udgifterne til disse ture dækker vi selv, men ønsket er, at vi kan give økonomisk støtte til dem, som kommer langvejs fra i form af f.eks. færge- og broafgifter.

Alle sponsorer får en plads på denne hjemmeside med deres helt egen side. Her er virksomheden og privatpersonen med til bestemme, hvad denne skal indeholde. Vi sætter det selvfølgelig pænt op med evt. logo. Alle vil løbende blive nævnt på vores Facebook side De 4 Årstider info, og vi gør meget ud af at fortælle om dem, der støtter os.

Alle præmier eller donationer er kærkommen uanset om, de er store eller små. Alle bidrag vil blive nøje registreret og evt. økonomisk støtte vil blive bogført, og der udarbejdes et regnskab.

Al henvendelse kan ske til:

Gitte Klemmensen
Mobil 2685 1621
mail: info@de4aarstider.nu
Tove Grønbech
Mobil 4168 2183
mail: info@de4aarstider.nu

Billederne er venligst udlånt af deltagere fra De 4 Årstider, og disse må ikke kopieres eller downloades uden deres tilladelse.